Alle 10 lokalråd på landet i Ringsted kommunen har nu indsendt deres helhedsplaner, og de er afleveret til kommunens administration mandag den 12. januar 2015. Helhedsplanerne er et udtryk for de visioner, ønsker og behov, der tegner sig i hvert lokalområde og indeholder en lang række reelle projekter til virkeliggørelse. Planerne følges op af et sammendrag, der tydeliggør indhold og værdier i løbet af januar måned 2015, og som Landsbyforums bestyrelse vil præsentere på et fællesmøde med Økonomiudvalget den 27. januar.